Om mig :

Mit billede
svendborg, syddanmark, Denmark
Jeg er en nysgerrig sjæl, som nyder alt hvad der, udvider min horisont.

torsdag den 23. juni 2011

Midsommer.

Så fik vi overstået Sankt Hans. Jeg håber ikke at der er for mange smådyr der har måtte lade livet i de store bål.

Nu blomster ligusterhækken. Duften bringer mig straks tilbage til min barndoms sommerferie hos min mormor. Dovne, varme dage ved gadekærret. Ro, jordbær og et slag kort. Bare ben og sommerregn. Det er jo snart nogle år siden, livet var sådan. Men vi bestemmer jo selv, om det skal blive sådan igen. Husk at nyde og slappe af. Så kommer roen helt af sig selv. Det er en gave at kunne slappe af og kan være rigtig svært, især hvis vi tænker på hvad andre mener og forventer af os. Men det kan læres, bare man har viljen. Og viljen er vejen til sejr :)
Dette er så starten på en ny interesse. Eller måske er det bare en gammel interesse, som har fået en anden "lyd". Jeg synes jo altid at det er rart at give gode råd og dele det jeg ved :).
Dette bliver nok en stille opstart da sommerferien begynder lige om lidt, og jeg tager med familien til Rhodos i næste uge.